Siden 24 Silkeborg for første gang blev afviklet i 2012, er løbet år efter år vokset i antallet af deltagende patruljer og især de sidste 5 år har der været fart på.
Det er dejligt at løbet af vokset og mange har lyst til at komme igen år efter år.
Vi har altid været et lille team bag 24 Silkeborg, som har stået for alt omkring løbet, lige fra opbygning af det system løbet foregår i, til at finde på de mange hundrede opgaver på posterne, sørge for at der er indkøbt mad osv. osv. Der har heldigvis været nogle gode hjælpere til f.eks. at hjælpe os med at bemande poster og tage i mod alle deltagere, når 300 spejdere ankommer inden for den samme time.
I takt med at løbet er vokset, har vi i teamet ikke helt sørget for at udvide i samme takt, som skrevet har vi heldigvis haft en række gode hjælpere til enkelte opgaver, men der er mange opgaver forbundet med at have 300 spejdere på løb + fangere og hjælpere.
For at det ikke ikke skal gå helt sur i det, har vi valgt ikke at afvikle 24 Silkeborg i 2025, men i stedet bruge tiden på få flere med på holdet bag ved, så vi er flere til at løfte opgaven og sammen gøre 24 Silkeborg endnu bedre!
Vi vil derfor i løbet af 2025 begynde at søge efter flere personer som i et eller andet omfang har tid og lyst til at være med i planlægningen af 24 Silkeborg, så vi kan i det nye team kan vende stærkt tilbage med 24 Silkeborg 2026
Kunne det være noget for dig, at være med i teamet bag, eller kender du måske lige den rette, så ræk gerne ud til os, eller hold øje med vores facebook og her på siden, hvor der vil komme mere info
Hilsen
Team 24 Silkeborg